Latin var Europas fællessprog fra antikken, gennem hele middelalderen, i den tidlig-moderne periode og helt ind i oplysningstiden. Langt op i 1700-tallet blev der publiceret flere tekster på latin end på noget enkelt europæisk sprog. Som normgivende skriftsprog kom latin til at præge folkesprogenes udvikling som skriftsprog i store dele af Europa, herunder Danmark. Latin er således af fuldstændig central betydning for forståelsen af europæisk kultur i et historisk perspektiv der rækker fra oldtiden og næsten frem til vor egen tid. Det gælder i høj grad også for dansk og nordisk kultur der har udviklet sig som en del af og i dialog med den europæiske.

Nylatin

I dansk sammenhæng ser man en bemærkelsesværdig nyorientering inden for latinkulturen i 1500-tallet og især efter Reformationens indførelse i 1536. Under indflydelse af den lutheranske uddannelsespolitik kom Danmark for alvor i kontakt med den centrale kulturelle bevægelse vi kalder renæssancehumanismen, en bevægelse der med udgangspunkt i Italien kom til at påvirke hele Europa fra 1400-tallet og frem. Et kerneelement i renæssancehumanismen er bestræbelsen på at 'generobre' den græsk-romerske litterære kultur og beherske det antikke latins sproglige normer på et niveau der skulle gøre samtidens intellektuelle til de romerske forfatteres ligemænd.

Humanisternes projekt kan lyde både utopisk og sært med moderne øren, men det lykkedes faktisk i høj grad. Det klassiskklingende latin som humanisterne kultiverede og tilpassede til deres egen tids anliggender – politiske, religiøse, videnskabelige, kunstneristiske osv. – havde omtrent samme position i Europa som engelsk har i dag. Denne variant af latin betegnes i dag 'nylatin'.

Den nye danske latinkultur

Også i Danmark finder vi en overvældende lang række forfattere der skriver nylatin på et højt niveau. Den ny latinkultur satte sit tydelige præg på det meste af dansk skriftkultur i århundrederne efter Reformationen og ses i fx historieskrivning, videnskabelig prosa inden for alle faggrene, politiske traktater, offentlige indskrifter og private breve, hvortil kommer, ikke mindst, en umådelig rig og varieret poesi, fra lejlighedsdigte og kærlighedsdigte til lange læredigte og historiske epos'er. Med nylatin som sprogligt medie indgik Danmarks intellektuelle ubesværet i Europas videnskabelige og kulturelle elite, som man kan se det med store personligheder som Tycho Brahe, Ole Worm, Niels Stensen og Ludvig Holberg.

Center for dansk nylatin

På trods af dens enorme kulturhistoriske betydning er den danske nylatinske litteratur imidlertid stadig meget lidt udforsket. Kun få af teksterne findes i moderne udgaver, i oversættelser eller som søgbare tekster i databaser, og kendskabet til vores nylatinske kulturarv er generelt meget lille. I takt med at stadig færre mennesker, også inden for humanistisk forskning, er i stand til at læse latin, står hele denne uhyre væsentlige og omfattende side af dansk litteratur- og lærdomshistorie faktisk i fare for at gå i helt glemmebogen. Centrets intention er at give dansk nylatin dens fortjente plads i dansk kulturhistorie.